Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Morgenmøde for ledere: Rekruttering og fastholdelse af SoMe-generationen (Aarhus)

SoMe-generationen er opvokset i en individualistisk digital tid med ufatteligt mange drømmebilleder i medierne og et overflødighedshorn af muligheder og valg omkring forbrug, uddannelse, sociale medier og streaming-tjenester og forventer selv at kunne sætte scenen, også når de indtager arbejdsmarkedet.

  • Hvordan motiverer vi en krævende, selviscenesat, zappende, følsom SoMe-generation, der måske indimellem bliver blæst omkuld af alle de valg, de skal forholde sig til?
  • Hvad skal der til for at rekruttere og fastholde dem nu og i fremtiden?
  • Og hvad har Corona-krisen gjort ved den unge generation?

Få et bud på, hvorfor de unge er, som de er og et ”kørekort” til dine unge medarbejdere.

Morgenmødet for ledere vil veksle mellem oplæg og gensidig refleksion og idégenerering.

 

Oplægsholder er Anne-Marie Dahl, fremtidsforsker, som driver sin egen virksomhed Futuria – www.futuria.dk. Hun er uddannet cand.scient.pol. med sidefag i psykologi og har 20 års erfaring i at arbejde med fremtidsscenarier og strategiske processer.

Anne-Marie Dahl er blandt andet forfatter til bogen ”Popstars-generationen – nutidens unge, fremtidens arbejdskraft”, der udkom i 2010. Siden har hun holdt et utal af foredrag og workshop på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser, der møder de unge som nye medarbejdere eller elever - og ind imellem også for de unge selv.

Vi åbner dørene kl. 8.30 og serverer kaffe/te og en croissant, inden vi starter morgenmødet.

Målgruppe: Arrangementet er forbeholdt ledere, altså medlemmer som har ledelsesansvar. Begrænset antal pladser.

Deltagergebyr: Det er koster 250 kr. eks. moms (Morgenmødet er kun åbent for medlemmer, som er ledere).

Arrangør: Arrangementet er en del af rækken af arrangementer under titlen 'Inspiration og værktøjer til dig som er leder'.

 

Møderækken er arrangeret af Forbundet Kommunikation og Sprog i samarbejde med ATO (Ansatte Tandlægers Organisation), Dansk Journalistforbund, Dansk Psykolog Forening, Danske Scenografer, Den Danske Dyrlægeforening, DM, FAOD (Forbundet Arkitekter og Designere), Forbundet Kultur og Information, JA og Konstruktørforeningen.


Da morgenmødet afholdes i samarbejde mellem en række organisationer, er det nødvendigt, at vi oplyser dit navn og arbejdssted til den arrangerende organisation. Dermed udveksler vi også oplysning om dit fagforeningsmedlemskab. Ved din tilmelding giver du tilladelse til, at vi kan udveksle disse oplysninger. Oplysningerne udveksles udelukkende med den arrangerende organisation og slettes af denne efter webinaret er afholdt. Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage i form af at framelde dig webinaret.