Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Nedslag i Vallensbæk

Kommunale Tandpleje

 



 
 
 
 
 
"Tendensen rundt om i mange kommunale tandplejer er, at man centraliserer, men i Vallensbæk har vi valgt at decentralisere, og det har både fordele og ulemper. Vi har rigtigt gode cariestal og sunde tænder, og vi mener, at det blandt andet skyldes, at vi er tæt på børnene og har klinikker på skolerne. Det giver nærhed, og den er særlig gavnlig for de børn, der ikke har den nødvendige forældrestøtte," fortæller klinikchef Gitte Johansen.
"Fordelen er, at vi kan hente børnene og ikke er afhængige af forældresamarbejdet, der hvor det ikke fungerer."
 
Før vi henter børnene, bliver forældrene spurgt, om det er i orden at vi henter dem ned til undersøgelse og profylaksetiltag, og for enkelte også til behandling."
En af ulemperne ved denne organisering er dog, fortæller klinikchefen, at hun ikke kan ansætte helt unge og nyuddannede behandlere.
 
"Her kan jeg være bange for, at vi taber incitament og unge øjne, fordi vi ikke kan ansætte nyuddannede medarbejdere. Fordi vi har valgt en model med decentralisering, hvor man som tandlæge/tandplejer sidder meget alene på klinikken, kan jeg kun ansætte erfarne tandlæger. Jeg kan være bekymret for, om vi går glip af nyt blod, nye ideer og nye øjne på de udfordringer, vi har med vores patienter. I det fælleskommunale samarbejde kan jeg se, at de andre kommunale tandplejer har centralklinikker, der er fyldt med helt unge tandlæger.”
Skypemøder
 
 
 
 
I Vallensbæk har man samlet de fleste af behandlingerne på den store klinik, mens undersøgelser, forebyggelse og mindre behandlinger foregår på de små klinikker. Vallensbæk er en lille kommune, hvor Tandplejen har mulighed for at arbejde tæt sammen med forældre omkring børn med særlige behov, hvis støtten er dertil, og derudover sundhedsplejersker, lærere og pædagoger, jobcenter m.fl. Det nære og gode samarbejde er til stor hjælp især i indsatsen for de børn og unge, der har særlige behov.
 
Hver 14. dage afholder hele personalet i Vallensbæk Kommunale Tandpleje skypemøder, hvor mødet afholdes over computerne på klinikkerne via skypetelefoner. Her kan man fortælle hinanden, hvor langt man er med sine opgaver, om man har brug for hjælp eller sparring, hvordan det er med plus/minus-tid, og hvad der ellers rører sig.
Skypemøderne blev indført efter en APV og en trivselsundersøgelse, hvor klinikassistenterne efterlyste sparring, og at man hjalp hinanden mere i det daglige.
Flere tosprogede børn
 
 
 
I Vallensbæk har befolkningssammensætningen ændret sig en del de sidste 10 år. I 2006 var der otte procent tosprogede skolebørn, i 2015 var tallet steget til 20 procent.
 
"For 20 år siden satte vi meget fokuseret ind på profylakse med de midler, vi vidste, der var evidens for i forhold til caries. Vi fjernede plak, lavede fissurforseglinger og brugte fluorpenslinger. Dengang så vi aldrig toårige med caries, men det ser vi nu blandt de tosprogede. Og her kan f.eks. ikke bruges fissurforseglinger på så små tænder, så der må noget andet til."
 
Tandplejen har gennem snart fem år brugt en model, som er har spottet på ’en dannelsesrejse’ til Bornholm. Modellen går ud på, at alle undersøgelser indledes med, at børnenes tænder indfarves med efterfølgende instruktion og diskussion, om hvem og hvordan tænderne skal børstes. Forældrene skal på denne måde lære at tage ansvaret for, at børnene får børstet tænder.
 
Hos de fleste forældre med dansk baggrund er det normen, at man holder sine børns tænder rene, også selvom børnene måske ikke bryder sig om at få børstet tænder. Mange af de tosprogede forældre har en anden konstruktion. For dem er det vigtigt, at især de små børn er glade og ikke græder. Og hvis de ikke kan lide at få børstet tænder, så lader man være med det.
"Vi leder med lys og lygte efter en måde at motivere til at ændre på denne konstruktionsmodel, men vi har på ingen måde fundet vejen at håndtere disse patientgrupper og vil meget gerne have gode ideer til hertil!"
 
Tandplejen arbejder tæt sammen med sundhedsplejerskerne, som er tandplejens forlængede øjne ude i hjemmene. Hvis de oplever uvaner i forhold til tænder, sender de en henvisning, og tandplejen indkalder så disse forældre og børn tidligere. Man har også forsøgt et samarbejde med en lokal etnisk tænketank (bestående af mødre, der ville gøre det bedre i Vallensbæk), men det har ikke rigtig givet effekt på forståelse for nødvendigheden af tandbørstning.
 

Vi leder med lys og lygte efter en måde at motivere til at ændre på denne konstruktionsmodel, men vi har på ingen måde fundet vejen at håndtere disse patientgrupper og vil meget gerne have gode ideer til hertil!
Gitte Johansen.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Som en anden inspirationsmodel nævner Gitte Johansen området Rosengården i Malmø, hvor der er en tosproget befolkning på 85 procent. Her har hele personalet fra Vallensbæk besøgt Folktandvården, hvor de f.eks. uddeler fluortabletter og har lavet opsøgende klinikker inde midt i boligområdet for at komme i tæt kontakt med børn og forældre.
 

Den tosprogede befolkning er dog ikke samlet i tætte boligområder i Vallensbæk, og der kan derfor ikke bruges samme tilgang. Man må heller ikke i Danmark bruge fluormidler, som de gør det i Malmø.
 
Profylakse
 
 
 
 
"Vi er for nylig begyndt at arbejde med det motiverende interview. Ideen er, at vi i situationen med indfarvning og børsteinstruktion, spørger forældrene, hvad de ønsker i forhold til deres børns tænder. Hvor gode tænderne skal være, og hvor længe de skal holde? Det betyder, at vi vil diskutere værdier med børn og forældre frem for de formaninger, som vi overøser dem med nu."
 
Gitte Johansen fortæller, at det er en helt anderledes måde at tale med  brugerne på, men at det kan være svært at udøve i praksis, når der er travlt i klinikken. I tandplejen er man fortsat er i øvestadiet med det motiverende interview som samtaleform.
Den anderledes og nye tilgang med at tale værdier fremfor formaninger er i sin gryende form og forsat på ’tegnebrættet’ og i fælles diskussion og slet ikke i gang endnu.
 
Gitte Johansen forklarer, at få medarbejdere gør deres forsigtige forsøg, og at man prøver at udforme en fælles spørgeguide til brug i børsterummet.
"På børn i skolealderen med manglende forældrestøtte til at børste børnenes tænder, der fluorskyller, fluorpensler og fissurforsegler vi på indikation og de fleste af disse børn bliver børstet passivt. Det vil i praksis sige, at vi, hvor det er nødvendigt, børster tænder indtil børnene har motorik og motivation til at klare det selv, og det betyder, at vi på nogle børn børster deres tænder hver 14. dag."
 
 
Omsorgs- og specialtandpleje
 
 
 
"I Vallensbæk startede vi med at gøre en indsats for at hæve niveauet for omsorgspatienternes tænder i 2007. Når vi kunne optimere tandsundheden på børnene så meget, som det rent faktisk var sket i kommunen, måtte vi kunne bruge nogle af de samme, gode erfaringer fra profylaksen på børnenes tænder til omsorgstandplejen."
 
Hele processen startede med, at klinikchefen i forbindelse med en masteropgave granskede, hvad problemstillingen var omkring den ringe mundhygiejne hos de ældre, plejekrævende patienter? Dels ved at følge nogle hjemmehjælpere rundt til beboerne i et par dage, dels ved interviews af hjemmehjælpere med forskellig baggrund (alder, erfaring, ansættelsesregi). Her stødte hun på to problemstillinger: Den ene var, at det er rigtig svært at børste de ældres tænder helt rene. Den anden var, at man i hjemmeplejen som udgangspunkt har det formål, at jo flere funktioner de ældre selv kan klare, jo bedre og længere livskvalitet, får de.  Tandbørstningen er en af de sidste aktiviteter, mange af de ældre synes, de selv kan klare.
 
 
Eksempel på løsninger inden for omsorgstandpleje​n:
 
• Siden 2007 har alle omsorgstandplejepatienter med tænder fået udskrevet højfluorid tandpasta.
 
• I 2008 startede man med at uddele el-tandbørster til alle omsorgspatienterne.
 
• I 2010 begyndte klinikassistenterne at børste omsorgspatienternes tænder hver 14. dag.
Derudover har man afholdt fælles kurser med hjemmeplejen i f.eks. arbejdsstillinger, hvordan man taler med ældre, samt kost og måltider i ældreregi – og hver gang er tandplejen blevet klogere på hinandens arbejdsbetingelser og muligheder.
 
Samtidigt får alle ansatte og eleverne i hjemmeplejen undervisning i at pleje de ældres tænder minimum én gang om året. I denne undervisning fokuseres der især på, hvad mundhulebakterierne betyder for de ældres almentilstand og deraf indflydelse på antal indlæggelser på hospital.
 
Alle de gode ideer, tiltag og resultater fra omsorgstandplejen har tandplejen desværre ikke kunnet overføre på Specialtandplejen, og det er Gitte Johansen meget frustreret over.
 
"Vi stiller os selv spørgsmålet, hvordan kommer vi videre herfra? Vi er så gode til den ene gruppe, de ældre, hvorfor kan vi så ikke finde en lignende model med specialtandplejepatienterne?"

En af forklaringerne er, mener klinikchefen, at patienterne i omsorgstandplejen er plejekrævende. Her er sosu-assistenter og andet plejepersonale ansat, altså folk, for hvem kerneopgaven er pleje. På Vallensbæks bo-tilbud for specialtandplejepatienterne, der hovedsageligt består af psykiatriske patienter, er det derimod pædagoger, der er ansat. De har en helt anden tilgang og en helt anden opgave end sosu-assistenterne på plejecentrene. Pleje er ikke kerneopgaven her.
 
 

Vi stiller os selv spørgsmålet, hvordan kommer vi videre herfra? Vi er så gode til den ene gruppe, de ældre, hvorfor kan vi så ikke finde en lignende model med specialtandplejepatienterne?
Gitte Johansen.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
I Vallensbæk Kommune er der to bo-tilbud, et for unge og et for ældre, og her er der i alt ca. 40-50 beboere, og de er svære at få til at ændre vaner, fortæller Gitte Johansen.
 
"De har lange udfaldsperioder, hvor de bliver væk. De børster ikke tænder og har ringe egenomsorg, og de lever usundt i disse perioder. De kommer ikke til tandlægen, de beder ikke om det, og de opsøger det ikke."
Tandplejen har banket meget på døren på bo-tilbuddene. Men omorganisering og hyppig udskiftning af både ledere og personale har gjort det svært. Tandplejen har været på visit for nogle måneder siden med et diskussionsoplæg til beboere og personale, og op til seancen blev der sendt flere mails om, at nu skulle de huske, at vi kom, og om de ville forberede beboerne på det.
 
"Udmeldingen på mødet var, at beboerne ikke kunne tage stilling til noget, der skal ske i morgen. Der kom dog flere af de unge beboere med psykisk sygdom til vores oplæg – ikke fra start men langsomt igennem mødet dukkede flere og flere op og tog del i debatten. En af dem havde klinikassistentbaggrund, det kan vi måske bruge aktivt."
 
Tandplejen i Vallensbæk vil gerne inddrage specialtandplejepatienterne og have dem til at komme med deres bud på, hvordan deres drømmetandpleje ser ud, hvis de selv kunne vælge, f.eks. i forhold til digitale løsninger osv. De har dog svært ved at melde konkrete forslag ud. Alligevel oplever Gitte Johansen, at tandplejen fik ideer med hjem til at gøre en ekstra indsats i forbindelse med deres indlæggelser. Måske en spinkel åbning, håber hun, til et bedre og tættere samarbejde med botilbuddene!

 

 

Nøgletal
 
Vision
Vallensbæk kommunale Tandpleje skal levere et tandplejetilbud, der skaber mest mulig lighed i tandsundhed. Tandplejen vil gennem gode relationer og vidensdeling formidle at der tages ansvar for at egne tænder eller de borgeres tænder, man måtte have ansvar for, alle forbliver sunde. Tilbuddet skal samtidigt være afsmittende på borgernes generelle sundhed
 
Organisation
En central-klinik, to lokalklinikker samt én klinik på plejehjem
Fuldtidsansatte og hoveder ansat i tandplejen
Fuldtid: to tandlæger, tre klinikassistenter
Deltidsansatte: to tandplejere, to klinikassistenter
 
Ledelsesstruktur
Mest muligt uddelegeret, og ellers sker ledelse ind imellem en del patienter
 
Omsorgs- og specialtandpleje
Personale i Hjemmepleje og psykiatriske bo-tilbud, samt visiterende sygeplejersker  kan henvise til omsorgs- og specialtandpleje.
 
Ortodonti
Fælleskommunal tandregulering med fem nabokommuner
 
Tværfagligt samarbejde
Der er organiseret tværfagligt samarbejde med sundhedsplejersker, Hjemmepleje, diætister, demenskoordinator
 
Patienttal
3500 børn, 60 omsorgspatienter, 40 specialtandplejepatienter
 
Rådighedstal
Tandplejen i Vallensbæk får 1500 kr. pr. barn + tillæg til ortodonti, og 3200 kr. pr omsorgs/specialtandplejepatient
 
 
7. april 2016
 

 Indhold