Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Nedslag i
Allerød Kommunes
Tandpleje

 

 
 
 
 
 
Allerød Kommunes Tandpleje har i de sidste 25 år behandlet asylansøgende børn og unge fra Center Sandholm, også kaldet Sandholmlejren, og tandplejen samarbejder med Røde Kors om behandlingen. Center Sandholm er et modtagecenter, hvilket i de sidste år har medført markant færre henvendelser og henvisninger til tandplejen, fortæller overtandlæge Marianne Bjerke. Det betyder for behandlingerne, at det er svært at igangsætte forebyggende og sundhedsfremmende tiltag.
 
Af Lene Outzen Foghsgaard baseret på interview med Marianne Bjerke, overtandlæge, Pia Schack Nielsen, klinikassistent og Karina Uhrbrand, tandlæge i Allerød Kommunale tandpleje. FOTO. ATO, arkiv.
 
 
Faktaboks:
Asylcentret Center Sandholm ligger 30 kilometer nord for København. De gamle kasernebygninger er opført 1909-12 og var fra 1945 til 1985 Den Kongelige Livgardes kaserne. I 1985 overtog Dansk Røde Kors Center Sandholm, der 2. januar 1986 åbnede som modtage- og udrejsecenter. I dag bor her cirka 600 asylansøgere, der enten søger asyl i Danmark eller har fået afslag og skal forlade Danmark. Asylansøgerne, der søger asyl, bor maks. to måneder på Center Sandholm, før de sendes videre til deciderede opholdscentrer. Her bor de til de enten har fået ophold eller afslag. Er der tale om uledsagede børn og unge asylansøgere under 18 år, kommer de ikke i Center Sandholm, men på særlige modtagecentre for børn og unge.
Kilde: Center Sandholm.
"For få år siden fik vi henvendelser fra Center Sandholm en til to gange pr. uge, men i 2015 behandlede vi maks. 30 børn. I Allerød har vi modtaget asylbørn de sidste 25 år, altså længe før min tid. Vi har ikke faste teams til at behandle børnene. Alle i tandplejen har haft gruppen af patienter."
 
Marianne Bjerke forklarer, at de væsentligt færre henvisninger sidste år handler om, at der har været et meget stort pres på Center Sandholm, som primært er modtagecenter, siden midten af 2015 pga. den tilspidsede flygtningesituation. Derfor har der sandsynligvis været et hurtigere flow af asylsøgere videre til andre opholdssteder uden for Allerød Kommune, som tandplejen ikke kender eller har kontakt til. Når opholdstiden forkortes, er der mindre tid til fokus på tandpleje, med mindre der opstår akutte behov for tandlægehjælp.
På spørgsmålet, hvorvidt tandplejen har tegnet en formaliseret standartkontrakt med den driftsansvarlige Røde Kors, siger overtandlægen.
"Nej, det har vi ikke, men vi har gennem mange år haft en samarbejdsaftale, hvor Center Sandholm har haft mulighed for at henvise børn og unge med akut behov for tandlægehjælp til os. Tandplejen honoreres i forhold til tidsforbrug jf. den gældende takst for Røde Kors. Hvis der er behov for tolkebistand, er det også Røde Kors, der betaler for det."
 


Marianne Bjerke fortæller, at tandplejen hvert kvartal sender en samlet opgørelse og faktura med opkrævning til Center Sandholm, og at det fungerer tilfredsstillende.
 
 
                                      Center Sandholm
 
 
Udpluk af samarbejdsaftale fra 2015 mellem Røde Kors og Allerød Kommunale Tandpleje:
 
• Røde Kors skal sikre alle børn under 18 år adgang til forebyggende og behandlende tandpleje med udgangspunkt i Sundhedsloven og Bekendtgørelse om Tandpleje.
 
• Røde Kors kan umiddelbart henvise til tandbehandling af asylansøgerbørn uden Udlændingestyrelsens godkendelse, og afholder selv udgifterne hertil.
 
• Det vil sige. at asylbørn og unge får tilbudt forebyggende tandpleje (undersøgelse og behandling) på lige fod med danske børn med et undersøgelsesinterval ca. hvert 1½ år. Derudover kan der henvises akut og iværksættes tandbehandling som er nødvendig, uopsættelig eller smertelindrende.
 
• Center Sandholm har ansvar for at henvise til tandpleje, og tandplejen har ikke pligt til at indkalde og være opsøgende i forhold til regelmæssig tandeftersyn.
 
• Hvis tandplejen finder det nødvendigt at behandle ved undersøgelse eller ved akut henvendelse, kan behandling igangsættes. Tandplejen sender en mail med behandlingsplan og skønnet tidsforbrug som dokumentation til kontaktpersonen i Center Sandholm.
 
• Hvis tandplejen kan se, at den nødvendige behandling overskrider 3000 kr. som er maks. beløb/patient (hvilket svarer til ca. tre timers behandling), skal der fremsendes en aktuel status med et overslag på tidsforbrug ud over rammen til Center Sandholm/Røde Kors, så der kan søges kaution på det.
 
VISITATION AF BØRN OG UNGE
Tandplejen modtager ikke løbende en opdateret liste over de asylbørn og unge, der befinder sig i Center Sandholm. De kan derfor ikke vide, fortæller overtandlægen, om behovet for tandpleje er større end det, tandplejen oplever.
 
 
"Det ville være en god ide, at alle børn og unge blev visiteret til tandplejen, fordi det ville sikre, at flere børn og unge med et behov for tandbehandling ville få muligheden og tandplejetilbuddet. Men nogle opholder sig i Center Sandholm i relativ kort tid, og derfor kan det være en udfordring."
 
Overtandlægen forklarer, at hvis tandplejen skulle stå for visitationen, ville en stor udfordring være, at tandplejen ikke automatisk modtager data/oplysninger/lister på asylsøgerne på samme måde som man gør med de flygtninge, der har et cpr-nummer og derfor automatisk kommer ind i systemet.
 
Tandplejen ville i så fald skulle være opsøgende, det vil sige have pligt til at indkalde til regelmæssige tandeftersyn og den nødvendige forebyggelse og behandling jf. lovgivningen på samme vis som tandplejen indkalder børn og unge 0-18 år med folkeregisteradresse i Allerød Kommune, forklarer Marianne Bjerke.
 
Overtandlægen fortæller om samarbejdet med det lokale Røde Kors Center, at det fungerer godt, og der er faste kontaktpersoner. 

SUNDHEDSTILSTANDEN
"Tandsundheden varierer, men nu møder vi jo primært de børn, der henvises akut og derfor har et konkret behov, så reelt kender vi ikke den generelle sundhedstilstand. Alt taget i betragtning er disse børn dog mere udsatte, og man må derfor formode at mange har et udækket behov for tandpleje og behandling."

Oplever tandplejen, at den behandling Røde Kors beder om at få foretaget, lever op til FN’s børnekonvention, der jo taler om særlig vægt på forebyggende sundhedspleje? Ja og nej, svarer Marianne Bjerke på det spørgsmål. Hun fortæller, at der bliver ikke lagt særlig vægt på forebyggende tandpleje under de aktuelle omstændigheder på modtagecentret, men siger uddybende, at det kan være en udfordring pga. asylfamiliernes ofte komplekse situation, hvor tandpleje er én af mange faktorer og behov. 

”Men det handler først om fremmest om tidsperspektivet, at børnene opholder sig så relativ kort tid i Center Sandholm. Røde Kors har et ansvar, men jeg kan jo godt forstå, at det er en udfordring at leve op til. Der er også nogle kulturforskelle, der betyder, at nogle befolkningsgrupper ikke synes de har et behov for at opsøge tandlæge, med mindre der er smerter og behovet derfor er akut. Der er mange faktorer i spil.”
 
UDFORDRINGER
Af særlige udfordringer i forbindelse med asylbørnene nævner Marianne Bjerke, at mange ikke kommer til de aftalte tider. Hvis en asylansøger har tid kl. 11.00, kommer de måske først kl. 11.30 eller 12.50. En anden udfordring er sprogbarrierer. Det er Røde kors, der har ansvar for at rekvirere tolk efter behov, og behovet defineres af Røde Kors - ikke af tandplejen. Der kan også sagtens være sat en tolk på, forklarer overtandlægen, men så lykkes det ikke af forskellige årsager. Tolken er der måske, men patienten kommer først senere.
 
Koordinationen er ikke altid den bedste. I de tilfælde klarer tandplejen sig uden, så godt de kan. Som oftest kommer forældrene med barnet, og derfor er det muligt at opnå forældrenes samtykke til behandling. Hvis børnene kom uden deres forældre, kunne informeret samtykke blive et problem i praksis, siger overtandlægen.
 
ØKONOMIEN
Den generelle tilbagemelding fra de kommunale tandplejer, da ATO spurgte alle overtandlæger for nogle måneder siden, var, at det er væsentligt dyrere at behandle flygtningebørn og asylansøgere. I sidste nyhedsbrev skrev formand Birgitte Sindrup i lederen:

"Opgørelserne og estimaterne viser, at der gennemsnitligt bruges fire gange så mange ressourcer på denne gruppe som på den tilsvarende gruppe af danske børn. Opgørelserne viser en variation i ressourceforbruget fra det dobbelte til det seksdobbelte."
 
Men hvordan ser det ud med økonomien i Allerød? Oplever man også her en firdobling af ressourcerne, når det handler om at behandle asylsøgende børn og unge. Har tandplejen f.eks. måttet ansætte ekstra personale for at klare opgaven? Overtandlægen siger:
 
"Nej, ikke på nuværende tidspunkt. Her er det også vigtigt at skelne mellem asylsøgere og flygtninge! Selv om de tandsundhedsmæssigt kan ligne hinanden. En del af flygtningebørnene kommer pt. fra Syrien fra ressourcestærke familier, så det er vigtigt ikke at generalisere. I Allerød har vi endnu ikke haft behov for at få tilført ekstra ressourcer til nogen af disse grupper, men kan rumme det inden for tandplejens nuværende økonomiske ramme og ressourcer. Stiger antallet og dermed opgaven, må vi ligesom mange andre kommuner søge om ekstra ressourcer.
 
 
Interview med Pia Schack Nielsen, klinikassistent.

 
 
 
Når Pia Schack Nielsen bliver spurgt, hvordan tandplejen organiserer behandlingen af Center Sandholms børn og unge, forklarer hun, at tandplejen bliver ringet op af Center Sandholm - hovedsageligt kun til akutte behandlinger. Der aftales så en tid hurtigst muligt, som til alle andre akutte behandlinger.
 
”Behandlingsniveauet vil være det niveau, der er muligt af hensyn til barnet og situationen. Det er derfor ikke altid, at vi kan tilbyde den optimale behandling. Især de mindre børn kan være svære at behandle. De forstår ikke sproget, og tit er det deres første gang hos en tandlæge. Jeg oplever helt klart, at det også er et spørgsmål om, at de er bange for det ukendte.”

Klinikassistenten forklarer, at det som regel går bedre med de større børn, og hvis de har været asylansøgere i Danmark længe, er der ingen problemer. Tandplejen forsøger så vidt muligt at behandle asylsøgende børn og unge, ligesom alle andre børn i tandplejen. Generelt for gruppen af asylansøgere gælder det dog, at de fleste har behov for at blive behandlet for caries.  Der sættes gerne 45 min til 1 time af pr. gang.

BAGGRUNDSVIDEN
For klinikassistenten er det vigtigt at få så meget baggrundsviden som muligt om de børn, der kommer på klinikken. Hun fortæller, at tandplejen mundtligt får baggrundsviden fra sygeplejersken i Center Sandholm. Sygeplejersken er som regel den, der ringer og aftaler tid til barnet. Desuden kan der være relevante oplysninger om f.eks. helbred og baggrund noteret på den skriftlige henvisning, som asylansøgeren har med.
 
”Vi giver os god tid, når vi behandler børnene, og vi er meget bevidste om at behandle med værdighed, rummelighed og en stor mængde tålmodighed, når det gælder netop denne gruppe.”

Bliver Pia Schack Nielsen spurgt til eventuelle dilemmaer i forhold til behandlingsbehov, og hvad der er af ressourcer at tilbyde, forklarer hun, at tandplejen jo sjældent ved, hvor længe asylbørnene bor i Center Sandholm. Hun understreger dog, at tandplejen tilbyder de samme behandlinger og bruger de nødvendige ressourcer til asylbørnene som til alle andre.
Men hvis det gang på gang ikke er muligt at følge behandlingsplanen til ende, hvordan opleves det som behandler?
 
”Det er svært, men nødvendigt at acceptere. Jeg kunne ønske mig, at når asylbørn og unge kom videre i systemet her i Danmark, så fulgte der også en journal og en behandlingsplan med. Ligesom med alle andre. Men det vil selvfølgelig kræve ressourcer til færdigbehandling.”
 
Hun fortæller, at arbejdet med gruppen af børn og unge fra center Sandholm er en spændende udfordring, der kræver nogle andre ressourcer lige fra de kommer ind af døren, ofte for sent, med en udskrift fra rejseplanen og en henvisning fra Sandholmlejren.

"Har børnene aldrig været hos tandlægen, er det overvældende og meget utrygt at lægge sig ned i en tandlægestol under det skarpe lys - dét at blive kigget på og måske få taget nogle røntgenbilleder af en klinikassistent, som med en form for tegnsprog prøver at forklare, hvad der skal ske. Den dag det lykkes at få afhjulpet evt. smerter på et barn, som måske endda går stolt ud af vores dør, er det til stor glæde for alle. Det bliver til en succes, der huskes længe!"
 
På spørgsmålet om det kræver særlige kompetencer, siger hun, at de jo er der allerede. Som kommunalt tandplejepersonale er kodeordene rigelige mængder forståelse, rummelighed og tålmodighed – kompetencer, der allerede er i spil og anvendes overfor alle, der træder indenfor i tandplejen.
Sprogbarriere bliver nævnt som en udfordring især i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme, men det er meget individuelt, fortæller Pia Schack Nielsen, hvor modtagelige forældrene er i forhold til tandbørsteinstrukser og anden form for information. Tandplejen udleverer tit tandbørster og tandtråd.
 
”De fleste forældre er interesserede og forstår, at de skal hjælpe deres børn, dog kan det være unaturligt og akavet for andre. Vi får desværre sjældent viden om, hvorvidt vores forebyggende tiltag virker på sigt.”
 
Interview med Karina Uhrbrand, tandlæge.
 
 
 
Karina Uhrbrand har arbejdet med asylbørn og unge i de sidste 19 år i Allerød, men fortæller at to kolleger kan slå hende i den rekord. De har begge mere end 25 års erfaring i arbejdet med asylsøgende børn og unge.
 
Taler vi behandlingsbehov, forklarer Karina Uhrbrand, at det er meget afhængigt af de befolkningsgrupper, der netop nu søger asyl i Danmark.
De kan være mere eller mindre veluddannede, f.eks. er den store gruppe af syrere, der igennem de sidste par år er kommet hertil, generelt rimelig ressourcestærke. Mange af de syriske børn har mange huller, men der er også nogle, der har rigtig pæne tænder, og det væsentligste er, at en del forældre har overskud til at koncentrere sig om deres børns tænder. Familien er generelt hurtige til at lære sig at passe på tænderne. De kommer hurtigt efter det og er interesseret i tandbørstning og forebyggelse.

”I en årrække havde vi f.eks. mange irakere, og da samarbejdet med Center Sandholm startede for mere end 25 år siden, var hovedparten af asylansøgerne fra eks-Jugoslavien. De var drevet på flugt på grund af borgerkrigen. Vi har også gennem årene haft en del fra Østeuropa. Dem ser vi næsten ingen af i de her år. Hvilke asylbørn og unge, vi modtager fra Center Sandholm, kommer jo an på, hvor i verden, det brænder.

Udfordringen med asylbørnene fra Center Sandholm er, at de kun er der i kort tid. Det faktum er især afgørende, forklarer tandlægen, i forhold til sundhedsfremmende tiltag. Hun fortæller at teamet som regel, hvis der er plads i situationen, giver tandbørsteinstruktioner. Ofte er der dog tale om nødbehandlinger, og her er det ikke altid muligt.
 
Tandlægen vurderer, at størstedelen af de børn og unge, der bliver sendt fra Center Sandholm aldrig før har været til tandlægen. Det er selvfølgelig en særlig udfordring. De sproglige barrierer er umiddelbart de største, forklarer Karina Uhrbrand, men tandplejen klarer sig langt hen ad vejen uden tolkebistand.
”Nogle kan lidt engelsk og man kommer utrolig langt med krops- og fingersprog, hvis det er det, der skal til, og forhold til den forebyggende indsats, behøver vi jo ikke verbal kommunikation, når vi formidler tandbørsteinstruktion.”

Hun fortæller, at børnene ofte kommer med begge deres forældre til tandlægen. Tit er der også søskende med, men tandplejen må kun behandle de børn, der er visiteret. De udvalgte børn har en henvisning med fra lejrens sygeplejerske med asylnummer og information om, hvis de f.eks. tager medicin.
 
TRYGHED
”Vi forsøger at møde børnene, præcis som vi møder et dansk barn, men fordi der jo er de sproglige barrierer, handler det rigtig meget om kropssprog og øjenkontakt. Det handler også om at skabe tryghed blandt forældrene, for hvis far og mor er trygge, er børnene det som regel også. Det er vigtigt at forsøge at aflæse det barn, du har i stolen og som måske sidder der for første gang i sit liv. Er der noget, der gør ondt? Hvordan er reaktionen? Det har betydning, at der er ro på klinikken, og at man selv er rolig og omsorgsfuld.”

Men hvad nu i de tilfælde, hvor det ikke er rart, det der skal ske. I tilfælde af f.eks. tandudtrækning, hvordan sikres roen og trygheden her?
 
Det kan være svært, fortæller Karina Uhrbrand, men tillid er alfa og omega – især her. Man skal passe på med ikke at sætte alt muligt i værk. Det må aldrig blive for meget på en gang.

”Jeg håber på, at hvis barnet er kommet med en tandpine til os, og vi har fået smerterne til at forsvinde, så vil det forhåbentlig lagres som en ok oplevelse. Men det er en udfordring. Det handler også om forskellig kulturel baggrund. Der er nogle børn, der kommer ind og som bare lægger sig ned og åbner munden. De svarer ikke på, om det gør ondt. Andre derimod skal nok sige fra. Og det er meget mere rart. De børn, der bare finder sig i det hele og ikke kender deres egne grænser, dem skal man passe ekstra godt på.” 

Hun fortæller, at det er yderst sjældent, at man som behandler står i en situation, hvor man må gribe ind over for nogle forældre, men at det kan være svært at vide, hvad forældrene siger til deres børn på et andet sprog. Hvis barnet det ene øjeblik gør stor modstand og så øjeblikket efter lægger sig i stolen og åbner munden. Hvad blev der sagt?
 
Der er en gammel historie, der verserer på klinikken, om en forældre, der ville slå sit barn, fordi det ikke ville behandles. Her måtte tandplejen gribe ind, men det er ikke sket siden.

Det er sjældent, at tandplejen må opgive en behandling, fortæller Karina Uhrbrand. Det sker ofte i starten, når barnet skal bedøves, at det reagerer negativt, men her opfordrer tandplejen til, at forældrene sætter sig hen ved siden af stolen og holder i hånd og trøster. Ligesom danske forældre gør det.
Giver det en særlig glæde at behandle asylbørn og unge? Tandlægen siger:
”Hver gang, du kan hjælpe et barn med tandpine, er det rigtig rigtig rart, og man er altid lidt mere blød om hjertet over for børnene fra Center Sandholm. Man aner ikke, hvad de kommer fra, og hvad de har været udsat for. Det giver en særlig oplevelse af at yde omsorg.”

FAR MED LEMPE
Som garvet tandlæge i forhold til denne gruppe børn, er der da et særligt godt råd, hun vil give videre til kolleger? Karina Uhrbrand behøver ikke at tænke længe:
 
”Jeg synes, at man skal fare frem med lempe. Man kommer til at se nogle børn med et meget stort behandlingsbehov, hvor det kan klø i fingrene
for at rydde op, men det er så vigtigt at se hele barnet i situationen og tage det stille og roligt - så længe barnet ikke har ondt, så en ting ad gangen, det er ikke alt, der behøver at blive behandlet – her skelner vi selvfølgelig mellem mælketænder og de permanente tænder.”

Hun forklarer, at når Allerød Kommunes Tandpleje får nye patienter i form af børn og unge, der har fået flygtningestatus, så indkaldes de ikke med det samme. Tandplejen har den tilgang, at familien lige skal have lov til at lande, lære lidt sprog og så komme i gang hos tandplejen. Selvfølgelig kommer de ind, hvis de har ondt og har behovet, men ellers går der tre til seks måneder, inden børnene indkaldes første gang. Også her får glæden en ekstra dimension, når det lykkes at flytte et barns tandsundhed i rigtig retning. 

”Det hele er måske elendigt i starten, men så følger man børnene, de lærer at børste tænder, og de lærer om tandsundhed. Hvis de tager den nye viden til sig og i brug, er det den største glæde ved at være, hvor vi er. Det er virkelig en gruppe børn, hvor man kan flytte noget.”
 
NØGLETAL
 
 
 
 

Organisation: antal klinikker og størrelse på klinikker. 

  • Allerød Kommunes Tandpleje er centraliseret og samlet på én fælles klinik. Det skete i 2014, og tidligere var der klinik på samtlige seks skoler i kommunen.
  • Tandplejen har i alt ni klinikenheder inkl. tandregulering.
  • Vi tilbyder derudover omsorgstandpleje og specialtandpleje, (sidstnævnte dog uden mulighed for narkose, og patienter med behov for dette henvises til anden kommune.)
Hvor mange fuldtidsansatte og hoveder ansat i tandplejen?
  • Vi er 20 personer ansat i tandplejen. Efter centraliseringen er der  uddelegeret nogle af ledelsesopgaverne til de tidligere teamledere.

Omsorgstandpleje

  • Visitation af de ældre borgere foretages af de fagprofessionelle på hhv. plejecentrene i kommunen og i Hjemmeplejen for hjemmeboende.
 
Ortodonti
  • Ortodonti er en integreret del af tandplejen og består af specialtandlæge, tandplejere og klinikassistenter.
 

Tværfagligt samarbejde i kommunen

  • Der foregår mere eller mindre formaliseret tværfagligt samarbejde i kommunen. Tandplejen samarbejder bl.a. med skolerne vedr. undervisning, med plejepersonalet på plejecentre vedr. undervisning/instruktion af plejepersonale, med Forvaltning vedr. af undervisning i tand- og mundpleje af SOSU-elever, med Røde Kors vedr. behandling af asylsøger børn/unge, med kommunens Integrationskoordinatorer vedr. flygtningefamilierne, kontaktpersoner til borgere tilmeldt specialtandplejen og ledernetværk.
 
Børnetal + antal brugere i de andre ordninger
  • Børn/unge tandpleje 0-18 år: 6095.
  • Omsorgstandplejeklienter: 141.
  • Specialtandpleje (børn og voksne) 15.

 

28. april 2016
 

 Indhold