Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
 
 

Asylbørn og unge i kommunal tandpleje

 
 
 
 
 
 

I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på asylbørn, der behandles i kommunal tandpleje. Aviserne bringer i disse uger historier om, at opgaven presser tandplejen på økonomien. Men gør den det, og hvordan løses opgaven helt konkret?

Fik du ikke læst sidste nyhedsbrev om tandpleje til flygtningebørn og unge, så find det her.

Vi skal til Vejle, der deler deres erfaringer om arbejdet med asylbørn og unge.
Vi har forsøgt at finde flere eksempler fra kommunal
eller privat praksis, dog uden held. Har du erfaringer, du vil dele, så skriv gerne til
en@ato.dk
 
Læs også nedslaget fra Allerød
Kommunes Tandpleje. Det handler udelukkende om asylbørn og unge.
 
 
 
Af Ea Nielsen. Foto: POLFOTO, Severin Schweiger.
 
 

Vejle Kommunale Tandpleje
 
 
Anne Busch, overtandlæge i Vejle Kommunale Tandpleje.
 
 
 
 
 
 
 
Hvor mange asylansøgere har I fået i jeres tandpleje i år?
Vi har lige nu ca. 330 asylansøgerbørn 0-17 år. Vi har behandlet asylansøgerbørn siden 1990 og har i alle årene ligget nogenlunde stabilt på omkring 100 børn. Men de sidste tre-fire måneder er der sket en voldsom stigning.
 
Hvordan organiserer I det?
En administrativ medarbejder har kontakten til asylcentret i Jelling. Hun holder styr på listerne over børnene og alle tider aftales gennem hende.
Tandplejen har fem teams i Børne- og ungetandplejen, og asylansøgerne fordeles ligeligt mellem teams.
 
Alle tandlæger er derfor involveret i behandlingen af asylbørnene.
Børnene oprettes i TK2 med cpr.nr. 000000-0000, og indgår således i tandplejens samlede antal børn. De får behov til næste undersøgelse mv. som alle andre børn.
 
Har I fået ekstra ressourcer tildelt?
Der er ikke tildelt ekstra ressourcer i forbindelse med den nylige stigning i antallet af asylansøgerbørn. Men det er under overvejelse.
 
Hvordan er behandlingsniveauet?
Behandlingsniveauet tilstræbes at være som på vores ”egne” børn. (undtaget ORTO) Det store behov for behandling gør dog ofte, at der fokuseres meget på behandling og ikke så meget på sundhedsfremme og forebyggelse. Mange børn er her kun i en kortere periode, hvilket også giver dårlige forhold for et sammenhængende tilbud over tid.
 
Vi bruger tolk, telefontolk og fingersprog og fagter alt efter behov. Et egentligt informeret samtykke kan det være svært at få.
Anne Busch.
 
 
 
 
 
 
Hvordan er tidsforbruget?
I 2015 brugte vi 89 timer på undersøgelse og behandling. (på knap 100 patienter). Heri er ikke indregnet tider, hvor børnene er udeblevet (hvilket de kan være slemme til).
 
Hvordan håndterer I dem?
Der er ofte et godt samarbejde med forældrene om at få behandlet børnene, som tit er bange og som ofte har smerter. Vi bruger tolk, telefontolk og fingersprog og fagter alt efter behov. Et egentligt informeret samtykke kan det være svært at få.
 
Hvordan skaffer I baggrundsviden om patienterne?
Vi får oplysninger om det generelle helbred fra asylcentret – hvis de har noget. Har børnene gået i en anden kommunal tandpleje i DK, rekvirerer vi journal.

Vi ved generelt ikke noget om, hvor de kommer fra, og hvad de har oplevet, med mindre de selv fortæller det.
 
Oplever I dilemmaer med disse patienter i forhold til behandlingsbehov, patientens almene tilstand, og hvad I kan tilbyde/har ressourcer til? 
Det besværliggør behandlingen, at vi skal søge om kaution for beløb ud over 3.000 kr. (hvilket svarer til cirka tre timers behandling).

Det er frustrerende, at vi som regel ikke når til den forebyggende del af vores tilbud, fordi patienterne ofte er flyttet videre, inden vi når at blive færdige med saneringen. Det kan være udfordrende med akutte patienter med smerte og infektion, hvor der måske er uklare meldinger om en anamnese, man skal være opmærksom på, og der samtidig er sprogproblemer.

 
Tandlæge Charlotte Østergaard-Nielsen
 
 
 
 
Hvordan er det at arbejde med denne gruppe børn?
Det er en udfordring at arbejde med asylbørn pga. kommunikationsproblemer og ofte har børnene et meget stort behandlingsbehov. Ressourceforbruget der derfor stort, da børnene ofte er bange og måske aldrig har været til tandlæge før og kommer med smerter. Det kræver derfor en del ekstra ressourcer at behandle asylbørn.
 
Hvilke kompetencer er der brug for – andre end ved danske børn?
Der er brug for andre kompetencer på grund af sprogbarrierer. Når de kommer uden en tolk kan det være svært at få kommunikeret ud, hvad der er brug for.
 
Når vi har tolken med inde, fortæller vi børnene, hvor vigtigt det er med tandbørstning og fluor. Men tolken er alt afgørende for, at vi kan kommunikere det ud.
Charlotte Østergaard-Nielsen.

 

 

 

 

Hvordan håndterer I sprogbarrierer?
Vi beder Røde Kors sørge for, at der kommer en tolk med til behandlingen. Vi er så heldige, at vi i tandplejen har ansatte, der kan arabisk og kan træde til og hjælpe med at oversætte.

 
Hvordan får I forebyggelse og sundhedsfremme til at virke over for de her patienter?
Når vi har tolken med inde, fortæller vi børnene, hvor vigtigt det er med tandbørstning og fluor. Men tolken er alt afgørende for, at vi kan kommunikere det ud.

 

 

28. april.


 

 Indhold